Vietnam: Vold mod kvinder er udbredt
Ny rapport viser, at en tredjedel af de vietnamesiske kvinder er udsat for fysisk eller seksuel vold af deres mænd.
Den vietnamesiske regering og FN står bag rapporten: National Study on Domestic Violence Against Women in Viet Nam. Når de tre typer vold – fysisk, seksuel og psykisk – tages i betragtning, svarer 58 pct. af de vietnamesiske kvinder, at de har oplevet mindst én type vold i deres liv. Resultaterne viser også, at kvinder har tre gange så høj risiko for at blive misbrugt af en ægtemand end af en anden person.
Volden foregår i det skjulte
Langt hovedparten af de vietnamesiske kvinder er potentielle ofre for vold i hjemmet. I den syd-østlige del af landet, svarer 42 pct. af kvinderne, at de har været udsat for fysisk eller seksuel vold af deres ægtemand i løbet af deres samliv.
”Selv om vold i hjemmet er udbredt foregår det meget i det skjulte,” siger Henrica A.F. M. Jansen, undersøgelsens ansvarlige researcher:
”Ud over stigmatiseringen og skammen som får kvinderne til at forblive tavse, tror mange kvinder, at voldelige parforhold er ”normalt” og at de skal tolerere volden, for at bevare et harmonisk familieliv.”
Hver anden kvinde gav således inden interviewene udtryk for, at de aldrig havde fortalt nogen om den vold, de havde været udsat for.
Sidste nyt
-
13.05.2013
Pris belønner hjemlig atmosfære i krisecenter
Danners elegante restaurering er rammen om uddelingen af Farveprisen 2013.
> læs mere -
25.04.2013
Psykologhjælp gavner børn på krisecentre
Ny evaluering viser ikke overraskende, at børn, der bor på krisecenter, har gavn af psykologhjælp.
> læs mere -
13.03.2013
Mobiltelefonen fastholder unge i kærestevold
Mobiltelefonen kan i hænderne på en jaloux kæreste forvandles til et effektivt kontrolredskab. Det kan være med til at fastholde unge i usunde forhold præget af tiltagende social styring, kontrol og isolation.
> læs mere - > Se alle nyheder