Zornig – Vrede er mit mellemnavn

Formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, fortæller i erindringsbogen ’Zornig – Vrede er mit mellemnavn’ den barske historie om sin egen barndom. Det er en historie om en barndom præget af svigt, vold, misbrug og alkohol. Om en del af Danmark, der for de fleste af os er ganske ukendt

Af Anne-Katrine Runz-Jørgensen, frivillig i Danner
Januar 2012

Lisbeth Zornig Andersen bliver født i 1968. Da hun er tre år, bliver hendes forældre skilt, hvorefter hun sammen med sine brødre flytter med moderen og dennes nye mand til Lolland. Dette bliver starten på en barndom præget af en emotionel ustabil mor og en voldelig stedfar. Familien har meget få penge, og de penge, der findes, bliver hovedsageligt brugt på alkohol. Svigt, ligegyldighed, vold og misbrug bliver kendetegn for en barndom, der store dele af tiden bliver tilbragt på værtshuse og institutioner.

Det er barsk og sørgelig læsning, og historien om en pige der er udsat for så mange svigt, at man som læser til tider har svært ved at kapere, at denne historie kan være virkelighed i et dansk velfærdssamfund. Gang på gang rystes man over de kummerlige forhold, Lisbeth og hendes brødre vokser op under, samt over, hvordan systemet flere gange fejler i forsøget på at hjælpe dem. Man efterlades med et indtryk af, at børnene ikke bliver hørt.

Fortællingen om en mønsterbryder
Samtidig er bogen en gribende fortælling om, hvordan det kan lade sig gøre for børn født på bunden af samfundet at bryde det sociale mønster. Den er historien om, hvordan Lisbeth, på trods af de hårde odds, formår at få rettet op på en kurs, der ellers synes at være rettet direkte mod samfundets bund. Et resultat af både udefrakommende voksnes kærlighed og omsorg, opholdet på en velfungerende institution med forståelse for det enkelte barns personlighed, og ikke mindst af barnet og teenageren Lisbeths egen personlighed og indre vrede.

Troværdig fortællestil
Bogen er opbygget kronologisk, og som læser følger man barnet Lisbeth, fra hun er helt lille, til hun som 18-årig går på universitetet. Fortællestilen og refleksionsniveauet udvikler sig i takt med, at Lisbeth bliver ældre, hvilket gør, at historien bliver fortalt, som den forstås og tolkes af barnet uden voksne refleksioner, der dog diskret puttes ind i bogens billedtekster. Denne måde at bygge historien op på er både troværdig, meningsfuld og utrolig barsk.

Bogen er en hudløst ærlig og barsk fortælling om et barns opvækst på samfundets bund, men også en vedkommende og vigtig historie. Udsatte børn har med Lisbeth Zornig Andersen som formand for Børnerådet fået endnu en vigtig stemme og en chance for at blive hørt i det danske velfærdssamfund. Bogen er et vigtigt bidrag i debatten om udsatte børn og en vigtig påmindelse om, hvordan nogle børn, på trods af velfærdsstaten, vokser op, samt hvor vigtigt det er, at vi alle er bevidste om vigtigheden af at gribe ind ved mistanke om omsorgssvigt.

Anmelderen uddeler fem ud af fem kamptegn, og en varm anbefaling.

Lisbeth Zornig Andersen:
Zornig – Vrede er mit mellemnavn
Gyldendal 2011
214 sider

Foto Helene Bagger